fredag den 31. juli 2015

27 juli Heriot Bay til Mansons og Isabel Bay

Efter at have taget afsked med Dorte og HC blev kursen....igen sat mod Mansons Landing. Dette pragtfulde sted kan ikke besøges for ofte. Eftersom vi ikke nåede low tide måtte vi ned i køleskabet for at finde aftensmaden! Skaldyrene fik en kort levetidsforlængelse.

28.juli Mansons til Isabel Bay

Tidligere på vores tur var vi blevet opfordret til at besøge Isabel Bay i Desolation Sound Marinepark. Her var iflg en canadier op til 5 forskellige slags muslinger og som skulle være de bedste i Canada !!!!
Vel ankommet til dette smukke sted blev ankeret sat og vi kiggede ind i bunden af lagunen for at finde disse skaldyr. Vi var desværre lidt sent ift.tidevandet hvorfor resultatet var noget magert. Vejret har nu i et stykke tid vist sig fra sin bedste side. Skyfrit og ca. 25 grader med kun let til ingen vind. Maksimum temperatur i cockpittet er målt til 38 grader!!!!! ...hvilket gør en regelmæssig afkøling i vandet nødvendig.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar