Kirstens sidste overfart.

15.7.2015 Mansons Landing til Heriot Bay

15.7.2015 Mansons landing til Heriot Bay 

Vi var lige vågnet, og sad med søvn i øjnene og en kop kaffe i hånden oppe i cockpittet, da vi så Al komme tøffende i sin dinghy. Han sagde ja til en kop kaffe, og spurgte så, om vi havde lyst til at komme over på deres båd til pandekager.

Vi var ikke sene til at sige ja, og da vi havde fået  ordentligt tøj på, roede vi over til en dejlig pandekage-morgenmad på Hot Topic.

Skøn start på dagen

Bagefter blev Barb og jeg roet i land, og vi gik den 25 minutters tur op til den lille by som er basen i Mansons Landing. Det er et lille samfund som for en stor dels vedkommende består af gamle hippier. Der er en ro og tilbagelænethed over området, og det er vældig sjovt at opleve det. Der ligger en lille cafe og bageri, hvor vi købte en kop kaffe og fik internet. Vi var der ved 11 tiden om formiddagen, og der var allerede godt besøgt. Der sad ældre lokale langskæggede mænd i arbejdstøj, der sad unge piger i shorts og spillede guitar og sang, der sad et par ældre damer og fik en kage, og så sad der Barb og jeg.

Bagefter gik vi ind i den lille boghandel, som har et unikt udvalg af lokale bøger, og som er velbesøgt.

På den anden side af cafeen er der en cooperativ helsekostbutik, som er meget velassorteret. Vi købte et frisktbagt olivenbrød, som vi tog med ombord.

Vi havde lovet skipper, at være tilbage omkring KL 13, og det var vi. Han var faktisk allerede bekymret, for der hang nogle sorte skyer ude over Vancouver Island, som han mente godt kunne give noget vind.

Der fik han ret i, for turen over til Heriot Bay blev noget af det mest urolige vi har oplevet, mens jeg har været ombord. 

Svend meldte, at vinden var oppe på 24 knob, så det gyngede godt undervejs.

Vi nåede Heriot Bay ligesom den lokale færge var gået ud. Det var vi glade for, da den ligger til med maskinen kørende, og derfor laver en kraftig turbulens , som kan gøre det meget svært at gå ind i havnen.

Vi har været i bad og vi har fået vasket tøj.

Da det er min sidste aften ombord, havde vi besluttet at gå op på den lille, men lækre restaurant, og spise. Vi fik et kongemåltid, med tre skønne retter.

Vi har tidligere på aftenen talt med det ældre ægtepar som ligger lige overfor os, og de har problemer. De havde været oppe i Wiaitt Bay og været på trekking i land, og der var konen gledet på den stejle skrænt og brækket benet. De skal så til læge i Campbell River i morgen, og det er også der hvor Barb og jeg skal hen. Barb skal til tandlæge, og jeg skal videre med bus mod Vancouver. Vi har så aftalt med det ældre ægtepar, at vi sammen vil tage en taxa til Quathinaski Cove hvor færgen går mod Campbell River.

Kh Kirsten

15. Juli 2015 fra Octopus Islands til Mansons Land

Hvilken dag!

Vi tog af sted i det skønneste vejr, og da vi havde passeret igennem det smalle stræde ved Beazleys Passage, hvor sælerne  lå og dasede på klipperne, satte vi alle sejl op. Det var en herlig fornemmelse, og vi hægtede de tre andre sejlbåde af, som også var med fra Octopus Islands. Skipper synes det var skønt, at vi fik dem lagt bag os så hurtigt. Et stykke ude i Hoskyn Channel fik vi øje på to spækhuggere. Det var et flot syn, med deres spidse rygfinner, som skød op ad vandet, og deres små blås med jævne mellemrum. De svømmer mere i overfladen end de andre hvaler vi har set, så vi fik et flot show.

Næsten hver dag, ser vi sæler, og på denne tur så vi også en kæmpe flok, som lå og nød solen på en lille klippe. Vi ønskede dem held og lykke med at få besøg af spækhuggerne.

Da vi ankom til Mansons Landing, sejlede vi ind i gummibåden, og samlede alle de østers vi kunne spise. Der er et område inde bag ved, en slags nor, og mens vi samlede østers var det næsten tørlagt.

Der gik flere andre som os, og samlede aftensmaden ind. Derefter sejlede vi tilbage til båden, og ventede på tidevandet. Da det så var godt på vej ind i noret, tog vi tilbage. Tog redningsveste på, og lavede "body river rafting" i tidsvandsbølgen. Det var virkelig sjovt. Man kunne bare få fart på, problemet var så efterhånden at få stoppet igen. For selv om der ikke var ret dybt, var strømmen virkelig kraftig.

Inden vi nåede frem til Mansons Landing i dag, blev Barb ringet op af Al og Kathy. Det er et par som de lavede boatswap med sidste sommer, og som jo så havde sejlet rundt i Danmark. De havde fulgt med på bloggen, og havde derfor en ide om, hvor vi var, og de ankom så en times tid efter os til Mansons Landing. 

Vi bød dem på aftensmad, og det blev en super hyggelig aften. Hvor vi snakkede lidt om hvor de havde sejlet i Danmark, og hvor vi havde sejlet i Canada. Et meget hyggeligt par, som var nemme at snakke med. Vi talte om Danmark og de havde læst bogen 'The year of living Danishly' af Helen Russell. Her fortælles der om julefrokoster, stearinlys, og mange af danskernes andre spændende vaner. Sjovt at se danskere gennem andres øjne. 

Kh Kirsten