tirsdag den 14. juli 2015

Fra octopus Island to mansons landing.



De bedste hilsener fra os i Canada

Blind Channel til Octopus Islands







14.7.2015 Fra Blind Channel til Octopus Island

Svend hævder at nu er The Pacific High kommet tilbage for at blive. Det betød at vi havde den smukkeste solrige morgenstund, og resten af dagen var varm og stille. Vi havde ellers forberedt os på en del vind ude i Johnstone Strait, og vi satte sejl, men vinden gav os ikke meget, og på nogle tidspunkter havde vi næsten fornemmelsen af at vi bakkede. Det ellers så urolige og strømfyldte Johnstone Strait, viste sig fra sin smukkeste side. Mange steder, lå der så meget træ i vandet, så det var som at sejle i kævlesuppe.
Da vi passerede Sonora Island, besluttede skipper, at vi skulle sejle inden om en lille ø, og helt tæt på Sonora Island for at komme op i Okisolio Channel. Pludselig ser vi en stor sort bjørn gå inde på stranden, vi var vel 50 meter fra den. Mageløst. Den gik stille og roligt hen ad stranden, og forsvandt så op i skoven.
Vi sejlede videre op ad Okisolio, og nød solen og det fantastiske landskab. Nu er vi kommet ned i Desolation Sound, og der er flere både.
På et tidspunkt skulle vi igennem en smal passage der hedder Upper Rapids, det var ligesom at sejle i en centrifuge, så skipper drejede ind i Owen Bay, hvor vi lå i en time og ventede på "slack water". Det er tilstanden midt mellem flod og ebbe, som gjorde passagen sejlbar.
Målet for dagen, var bugten ved Octopus Island. Et meget smukt sted, hvor vi ankrede op ved 16 tiden. Barbara satte kajakken i vandet, og tog en tur rundt mellem de mange små øer. Skipper tog et meget koldt havbad, og jeg holdt vagt. Det er nok at se til, som letmatros.
I nat ved fire-tiden hørte vi en ulv hyle oppe i skoven. Og mens vi spiste vores æg og bacon til morgen, blev vi underholdt af et par hejrer, som fiskede rundt om båden, og kæmpede lidt om reviret.
Det er igen en smuk og solrig morgen, og vi er nu på vej mod Mansons Landing, hvor vi også vil ankre op.
Kh Kirsten

Fra Lagoon Cove til Blind Channel

Fra Lagoon Cove til Blind Channel
Dagen startede med at der kom en lokal kvinde i en lille motorbåd, og solgte det dejligste friskbagte brød. Vi købte både brød og kager. Kvinden bor omme på den anden side af øen, alene i et hus. Hun ernærer sig ved at strikke og ved at bage brød og sælge det, til bådene i den lille havn i Lagoon Cove
Det var vores første hele dag i regnvejr. Vi havde 9 timers sejltid foran os, og vi skulle ud i Johnstone Strait, og forventede både blæst og stærk strøm. Vi passerede en lille slæbebåd, dog med store muskler, den havde to kæmpe containerpramme på slæb.Det var nu ikke så slemt med blæsten ude i strædet. Senere da vi havde passeret Tuna Point, satte vi sejl. Det gav noget søgang, og pludselig fløj grønsager og bøger rundt nede i salonen. Jeg gik ned for at redde det vigtigste, og Barbara var helt sikker på, at det allervigtigste var den meget flotte frugttærte vi havde købt om morgenen. Hun lå på køjen og læste på det tidspunkt, og mente at det sikreste sted for tærten, var inde hos hende på køjen. Det var skipper og jeg nu lidt i tvivl om :)

Den sidste time inden vi kom ind i Blind Channel var der pludselig tæt tåge helt nede i øjenhøjde. Samtidig var der kraftige "whirl pools", på grund af strømmen og tidevandet. Her om bord blev de kaldt vaskemaskiner. Barb og jeg blev beordret til at holde vagt i hver sin side, da der fortsat kommer kæmpe træstammer flydende, og vi jo også kunne risikere at møde et modgående skib. Meget flot, og lidt nervepirrende tur.

Fremme i Blind Channels lille hyggelige og meget ordentlige havn, bestilte vi bord, på deres restaurant. Der er 8 huse her. Alle sammen meget flotte og med blomster, og alt er ryddet op og klippet sirligt. Det er en tysk familie i flere generationer som driver stedet. Og der var helt tydeligt "ordnung" overalt.
Vi fik noget dejligt mad, og fik hilst på flere af de andre sejlere som vi havde mødt tidligere.
Kirsten.