Svend hævder at nu er The Pacific High kommet tilbage for at blive. Det betød at vi havde den smukkeste solrige morgenstund, og resten af dagen var varm og stille. Vi havde ellers forberedt os på en del vind ude i Johnstone Strait, og vi satte sejl, men vinden gav os ikke meget, og på nogle tidspunkter havde vi næsten fornemmelsen af at vi bakkede. Det ellers så urolige og strømfyldte Johnstone Strait, viste sig fra sin smukkeste side. Mange steder, lå der så meget træ i vandet, så det var som at sejle i kævlesuppe.
Da vi passerede Sonora Island, besluttede skipper, at vi skulle sejle inden om en lille ø, og helt tæt på Sonora Island for at komme op i Okisolio Channel. Pludselig ser vi en stor sort bjørn gå inde på stranden, vi var vel 50 meter fra den. Mageløst. Den gik stille og roligt hen ad stranden, og forsvandt så op i skoven.
Vi sejlede videre op ad Okisolio, og nød solen og det fantastiske landskab. Nu er vi kommet ned i Desolation Sound, og der er flere både.
På et tidspunkt skulle vi igennem en smal passage der hedder Upper Rapids, det var ligesom at sejle i en centrifuge, så skipper drejede ind i Owen Bay, hvor vi lå i en time og ventede på "slack water". Det er tilstanden midt mellem flod og ebbe, som gjorde passagen sejlbar.
Målet for dagen, var bugten ved Octopus Island. Et meget smukt sted, hvor vi ankrede op ved 16 tiden. Barbara satte kajakken i vandet, og tog en tur rundt mellem de mange små øer. Skipper tog et meget koldt havbad, og jeg holdt vagt. Det er nok at se til, som letmatros.
I nat ved fire-tiden hørte vi en ulv hyle oppe i skoven. Og mens vi spiste vores æg og bacon til morgen, blev vi underholdt af et par hejrer, som fiskede rundt om båden, og kæmpede lidt om reviret.
Det er igen en smuk og solrig morgen, og vi er nu på vej mod Mansons Landing, hvor vi også vil ankre op.
Kh Kirsten
Ingen kommentarer:
Send en kommentar