mandag den 29. juni 2015

Alert Bay Brougtons Echo Kwatsi

Efter Alert Bay
Efter den lidt triste oplevelse i Alert Bay, lå vi en nat for anchor i Dusky Bay på Bonwick Island – Her lå vi helt alene, vi roede en tur i kajakerne, så nysgerrigt på de nysgerige sæler, så solen gå smukt ned, grillede turenes første hamburger, iagttog ørnen som kiggede på alt, og fiskede, vi så tidevandet komme ind, og lige så stille trække sig igen. Stjernene blinkede. Her var eventyrligt.





Echo Bay – to nætter (mere lidt senere).

Kwatsi Bay ved Anka og Max http://www.kwatsibay.com/ 
Skøn lille havn med plads til 12 både, 13 vandfald om vinteren, men i år er der INGEN VAND her eller andre steder på kysten. Skistederne på Vancouver Island og the Mainland havde katastrofale sæsoner, de var kun åbne i et par uger i stedet for flere måneder. Sneen er smeltet fra mange af bjergerne allerede i juni måned, hvor det plejer at ligge til august. Der er mange for hvem denne vandmangel bliver et stort problem. Efter en nat der, med Potluck Happy Hour, skulle vi til Simoon Sound og ligge for anker - det troede vi. Vi sejlede forbi en kæmpe flok delfiner. Vi slukkede motoren. Beundrede disse glade, legende dyr og skulle tænde motoren. men den var helt stille. Intet lyd fra startmotoren. En af vores "venner", Jim, en ældre farmaceut fra Seattle, som havde mødt os under vores bugsering ud af Blind Channel, havde hørt over radioen at der var noget galt, og tilbød at trække os til Echo Bay. 12 sømil. Vi tog pænt imod, og anede ikke om problemet kunne løses her eller om vi også skulle de næste 26 sømil til Port McNeil. Heldigvis kom havnefogeden i Echo Bay ”ONKEL MIKE” og tog et par stykker værktøj med til SummerWine. Og en halv time senere, og lidt trækken og skubben på ledninger på et godt gemt startmotor, så kunne Summer Wine starte. Heldigvis. Kaptajnen vil gerne være sikkert på at det ikke sker igen, så vi smutter lige de 26 sømil (52 km) ind til Port McNeil i morgen og sikrer os at alt er ok. Båden SKAL bare kunne starte. Og vores første dansk passager Kirsten kommer på mandag. Nu gider vi ikke flere problemer med båden….!!!


Lacy Falls - omdøbt til LaZy falls - der var næsten ikke vand i.

Lidt mere om the Broughtons - 
et område vi nu sejler i for første gang, på den nordlige dele af området mellem Vancouver Island og fastlandet. Ikke så mange andre både på vandet, små familiedrevne ”havne” eller ”ressorts” som de hedder. De har typisk været her i en menneskealder. Mor, far, og børn som nu er fløjet fra reden. Desværre også ægtefæller der er døde. Skolen har været ”correspondance skole” hvor børnene får opgaver tilsendt fra centralt sted, tidligere med posten, nu over nettet. Men internettet – det er en meget vanskelig ting her. Bjergene er høje og der er knap signal. Og det er hamrende dyrt at skaffe og vedligeholde. Så derfor har vi været så stille. Fra Port Neville (drevet af en danske familie gennem 5 generationer) som posthus og forretning gennem alle årene hvor the Union Steamship https://en.wikipedia.org/wiki/Union_Steamship_Company_of_British_Columbia kom en gang hver fjortende dag, afleverede og hentede varer og post, og holdt liv i mange af de små bitte havne op af kysten.


Skibet var den store forbindelsesled til omverdenen. Stederne er opbygget i træet fra de enorme skove der har været industrien som skabte landet. Det tiltrak og fastholdt skovarbejdere, penge, og sekundær industri. The ”logging industri” har mærket landskabet. For mange år siden blev bjergsiderne barberet for alt – stort og småt, med de voldsomme konsekvenser. Det efterlod grimme ar i landskabet.

Træerne og anden vegetation havde dannet et netværk af rødder som fastholdt jorden på de mange stejle klipper som var stødt op fra stillehavet fra mange millioner år siden. Nu, uden rodnettet, uden træerne, skete der store jordskred. Vi ser disse ”jordfloder” i dag når vi sejler gennem de smukke fjorde og bugter, som leder os fra den ene smukke ø til den næste. Så meget er bygget i dette cedar træ – det starter med at være en gyden brun, bliver efterhånden sølvfarvede og ældes så smukt. Disse ”havne”, skal vi på forhånd reservere plads til, de mindst med plads til 8-10 både, andre med plads til måske 50. Til sammenligning er der nok plads på Tunø til 200, og under festivalen mange flere. I de små havne er hygge lig med happy hour. Alle er venlige, spørger til hvor man er fra, hvor vi sejler til, og vores danske bådbytte er en spændende fortælling for mange. Vi har mødt folk fra mange dele af Canada, New Brunswick, Den nordlige Ontario, Vancouver, og i går aftes 5 både som sejlede udefra vores egen båds hjemmehavn ”Schooner Cove”.


En flok Herlige mennesker, og hyggeligt at mødes over et glas vin og potluck happy hour, hvor alle tager lidt med. Potluck, Pierres Echo Bay Vi var til potluck i Pierres Echo Bay, PIGROAST, så vi sendt mange kærlige tanker hjem til Kysing. Denne ret lille gris (gæt 40 kilo) blev stegt hele dagen i en kæmpe roterende grill. Potluck er et ordspil på den indiansk Potlatch, som jeg omtalt i et tidligere indlæg fra Alert Bay.

PotLUCK er ”grydeHELD” en sammenskudsgilde UDEN koordinering. Og sjovt nok, kommer der lidt af alt. Fra fiskfangede jomfuhummer, bønnesalater, pasta retter, hvidkålssalater, alle mulige salater (vi havde Grethe og Ulriks marinerede gulerodssalat med, den blev spist op), chips og dip, brownies til dessert – sjovt uden koordinering at hele måltids spektret blev dækket. Et flot bord og alle blev meget mæt. Svend fik endda opfyldt dit sprødt svær behov, for ingen her spiser ”crackling”, sværdet som havde været svøbt om grisen for at holde den saftig. Den blev godkendt af Svend, selvom han måtte prøvesmage flere gange.


Området ”The Broughtons” har meget at byde på. Naturen er der hele tiden, med den ene bjertagende panorama efter den anden. Naturhavne hvor vi kan ligge for anker, og disse andre familiehavne, som emmer af historie og kultur. Ved Echo Bay besøgte vi Billy Proctors museum, http://pierresbay.com/things-to-do/billys-museum/manden er 80 og han har altid boet her i the Broughtons, og samlet ”junk” fra strandene, forladte hytter i området. Der har været en lille skole, som stod i skærende kontrast til den residential skole jeg skrev om fra Alert Bay. Her kom børn fra de omkringliggende familier, nogle børn kom selv sejlende dertil, andre blev hentet.


Skolerummet er nu en del af Billys museum, med skolebøger, karakterblad, breve fra nogle af de gamle elever. Rørende at læse om hvor meget den lille skole og dens lærer har betydet for eleverne.


Skolen blev ned lukket på grund af det faldende elevtal. Om vinteren bor der 9 mennesker her, om sommeren er der mange turister, en del bor på "Floathomes" hele sommeren. En dejlig ånd gennemsyrer det hele. Lidt bofællesskabs-agtig.

The Broughtons lever ikke som det gjorde i gamle dage, hvor fiskeri og logging træindustri kunne . sagtens holde liv i en familie. Nu er alt blevet så stort, centralstyret af de store selskaber, og den lille selvstændige entrepreneur er børstet til side. Staten ønsker ikke at flere skal flytte ud til disse floating homes, da det er for dyrt særligt for sundhedssystemet. Tidligere kunne man lease en lille plet af kystområdet, og bygge sådan en floating home, Fundamentet var nogle af de kæmpe træstammer som ”bare” blev hentet fra skoven. Man disse lease er svære at få nu. Vi ser mange af dem, disse forladt drømme. En gang har der været en familie. Nogen har drømt om det, bygget det, elsket i det, og nok også skændes i disse små bitte hjem omgivet af de kæmpe bjerge. Børn er blevet født der, har vokset op. De har levet af fisk og alt det andet som naturen kunne byde på. Og de er blevet gamle, de kunne ikke mere. Og disse forladte hjem er gået til, langsomt ædt op af naturen selv. Mos, græs overtager dem. Langsomt vender de tilbage til havet. Billy henter måske først lidt til sit museum.
Ind i mellem ser vi luksus floating homes, som bliver transporteret fra det ene til det andet sted.
En fristende ide. Vi mødte denne undervejs.


Den smukke natur er vores følgesvend og vi bliver til stadighed benovet.  Her udsigten op ad Tribune Channel på vej fra Echo Bay til Kwatsi Bay.


Generelt om billeder og adgang til nettet.
I alle disse små familiehavne er der meget lidt WIFI – vi bliver bedt om ikke at download eller uploade billeder, så jeg må begrænse mig. Nogen steder er der net - men jeg kan ikke komme på. Så vi må nøjes, og sende når vi kan.
Knus og KH B og kaptajn S.

torsdag den 25. juni 2015

Alert Bay - glæde og skuffelse



Jeg har altid hørt om stedet her. Alert Bay. Et magisk sted, tænkte jeg. Helt fra jeg var barn i dette Canada land. Et sted med Indianer kultur. Totem pæle.
Et sted med minder og fortællinger, de barske og de smukke.

For ca. 150  år siden, gjorde de hvide mænd det som de også har gjort i Australien, og i Danmark, og hvor mange andre steder...? De /Vi troede at vi vidste bedre. At vores - den hvides religion, kultur, sprog - det var det bedste. Det eneste rigtige.
De ødelagde den oprindelige kultur. Skammeligt. Skrækkeligt.
Børn blev taget fra deres hjemme og placeret i residential skoler, og her måtte de ikke tale deres eget sprog. De blev behandlet med autoritære metoder, De blev misbrugt - arbejdsmæssigt og seksuelt. Børnene måtte kun tale engelsk - mange forstod ikke engelsk da de kom. De sultede og blev straffet.

Indianerne havde "potlatch" som en vigtig del af deres kultur og samarbejde med andre stammer.
De hvide var i mod Indianernes "POTLATCH", en fest hvor giveren gav gaver til alle som kom.
En dyr affære, da giverne gav store gaver til de andre.
På denne måde blev bl.a. kunsthåndværk holdt i live, da giveren bestilte gaver i sølv, masker i smukke udformninger, kurve flettet af cedar bark. Det er en af grundene til at der er så meet fantastisk flot kunsthåndværk her.







Men de hvide mænd forstod det ikke. De vidste bedre. Og vedtog en lov mod Potlaches. De var forbudt mellem 1885 og 1951. De hvide mænd brød ind i potlatches og tog de fine gaver fra indianerne. Alle de flotte ting blev sendt til the Museum of Civilisation i Canadas hovedby. Gaverne blev låst inde på museet i Ottawa, 4 tusind km. væk. http://www.historymuseum.ca/event/first-peoples-hall/ 

Mask Collection

Forståeligt nok vil indianerne gerne have deres egnedele igen. Efter mange års forhandling, fik de lov til at få det hele retur - med én forudsætning. At  alle genstandene blev udstillet på et museum bygget til det formål.http://www.umista.org/ er det museum som blev bygget.
Her findes der  en smule af det som kom tilbage fra Ottawa.

U'mista View

Owl Mask Ned Alvin Inis Hilamas

Det var dette museum jeg havde hørt så meget om og havde glædet mig meget til at se.
Og det var fantastisk at se. Smukt. Masker - som store teaterdukker, som blev brugt under deres danse til disse fester. Videoer viste både de tidligere potlatch fester og de fester de holder idag, med en hel anden slags gaver end tidligere. Plastik skåle, husholdningsmaskiner, CDer osv.
Jo - intet bliver igen som i gamle dage.

Potlatch Collection 02

Sct Michaels Residential School

Der var også en udstilling fra the Residential School, hvor mange af de tidligere elever  var interviewet. Om at være revet væk hjemmefra. Om ikke måtte tale med sine søskende.
Om tuberkulosis som de fik og smittede familierne hjemme med.
Om flugtsforsøg. Om sult og straf. Her var deprimerende. Den eneste trøst var at der var flere officielle undskyldninger, fra kirkerne, politikere, politiet. Nej. Det skal aldrig ske igen.


Læs noget af den meget barske historie her.
http://wherearethechildren.ca/en/timeline/research/

Jeg citerer derfra:
INTERGENERATIONAL EFFECTS
"Intergenerational Impacts"* refer to "the effects of physical and sexual abuse that were passed on to the children, grandchildren and great-grandchildren of Aboriginal people who attended the residential school system." For the past five hundred years, Aboriginal peoples have suffered historic trauma. Today, Aboriginal people are beginning to understand that many of their current social problems are deeply rooted in the trauma caused by the residential school experience. This unresolved historic trauma will continue to affect Aboriginal individuals and communities until it is fully addressed, psychologically, emotionally, physically, and spiritually.
Basil Ambers, Survivor St. Michaels School, Alert Bay

“I was [at the school] nine years apparently. I didn’t know. We didn’t know how long we were there. Nobody cared. We didn’t care about education. That wasn’t the point. Survival was the thing that we cared about and survival was the only thing that motivated us, all my friends. There’s only a little handful of us left. That’s all. Dozens committed suicide, drowned or drank themselves to death. Some went under with drugs. …but you’ve got to heal. 
That’s number one. You’ve got to heal. And you’ve got to look at yourself. You’ve got to come to the conclusion that you’re not a bad guy or you’re not a bad woman . . . 
We need to get back to the roots of a lot of things. One of the things I tried to promote in one of our [healing] meetings … was to get back the feeling of respect for our women that we were losing. We no longer respected our women. Quite often we mistreated them badly. We never got to that because of the hurt that people had. . . .it bothers me when people come up to me and say, “You’ve got to learn how to live, man, you’ve got to learn to accept these things. It’s happened. It’s gone.” It hasn’t gone. 

The Residential Schools thing is the biggest factor that has shaken the Indian people down to their roots and it’s the thing that has changed our total look on history.” 



Nedslående, jeg nød de smukke ting i museets gavebutik. Købt intet - og gik ud i gaderne.
Og slige så smukt som museet er, lige så trist er det at gå i gaderne her. Huserne er grimme - de er ikke vedligeholdt. Forfald er OK. Ja, når vi ser gamle træstammer ligge på stranden er de også smukke, og Totempælene skulle forgå og blive en del af jorden igen. OK. Men de huse som her bebos af en stor del indianer, de ser nærmest tomme og forladte ud.
Der var pæne og nydelige skoler. Der var ind i mellem en totem pæl - i kontrast til den arkitektur der er i dagens kultur.
Jeg gik en meget lang tur for at finde de cemeteries kirkegårde som jeg havde hørt om.
Endelig fandt jeg dem. Smukke gravsteder, med billeder fra både deres oprindelige design og kultur, blandede med fodbold flag og andre dele af den nuværende kultur. Og mange misligeholdt gravsteder. Jeg følte at jeg var en tyv, som brød ind og stjal billeder fra deres liv, død, sorg, glæde.
Jeg håber at jeg gjorde det med respekt på en ordentlig måde.
Billederne fortæller nok mere end ord. De kommer her.
Tryk her for at se billederne fra min nedslående dag
Hvis du er på en PC kan du se dem her:

onsdag den 24. juni 2015

Lækage

Vores mekaniker i Port McNeill finder lækagen i ferdkvandssystemet. Imponerende at han kunne komme ned i det lille hul...... Og op igen!
Good work Graeme.

SD

mandag den 22. juni 2015

søndag den 21. juni 2015

Så oprandt dagen

Vi var nu klar til at starte med den renoverede motor. Hvad var mere naturligt end at tage tilbage til stedet hvor det gik galt........noget med at komme op på hesten der hvor man faldt af??
Vi lavede et perfekt løb gennem Seymor Narrows og fik medstrøm til Blind Channel, hvor vi tilbragte dagen og natten. Vi takkede folkene der som havde hjulpet os og fejrede det med en superb dinner i deres restaurant.
Lørdag den 20.juni
Vi besluttede at fortsætte mod Forward Harbour for at ankre op. Turen blev igen planlagt med medstrøm, hvilket er det samme som penge i banken :-)
Vel ankommet fik vi ......igen den bedste ankerplads. Vi gik en tur tværs over landtangen, hvor der kunne være bjørne. Teknikken er at lave støj mens man går så Barbara fremførte en del af vores hjemlands vemodige sange.......og hun gik forrest ( man er vel en gentleman). Ganske rigtigt, det hjalp - ingen bjørne. Vi havde dog set en blackbear på vejen op. Om morgenen var Barbara på en lang kajaktur......havde ikke ur med, og SD var lige ved at skulle eftersøge hende.

søndag den 21.juni

Turen gik til Port Neville hvor det gamle posthus fra 1895 var etableret af en dansker - Hansen - og sidenhen var i Hansen familiens eje til i dag. Desværre var Hansen familien ikke hjemme, så vi fortsatte mod Port Harvey. Ankrede igen op i mærheden af en marina og tog gummibåden ind til deres pub og TV hvor Canadas kvinder slog Schweiz med 1-0.......stor jubel.
I dag er det Fars dag i Canada hvilket selvfølgelig også skal fejres her ombord. Tortelinni med salat og en flaske hvidvin fra British Columbia.

Alt vel ombord Summerwine

Campbell river
Blind Channel
Forward harbour
Port neville
And now on the Way to port Harvey. Calm water here in johnstone strait.


Kh Barbara / Svend
Location:Port Harvey

torsdag den 18. juni 2015

Status motor problems Campbell river

Hello to english speakning People. 

Have been told that the translate button is not working.  

Some of You have asked for a status after you heard Of motor problems. So here it is. 


we are  fine actually. We discovered the problem. 

Svend found the reason the dripping water and oil from engine . Causing lots of salt water oily slime in the sump. Picture shows how bad it was. 


Decided to be careful and get towed to Campbell river 30 nautical miles. 60 km. 4,5 hours. 

I was worried about how dead the town might be.  but alas. I found a wonderful knitting store http://www.needlenart.com 

and I have found kind ladies with such nice help  so I just had to get on to a new project and just had to buy wool for that. And then I had to go back and let them help me learn to knit socks. And so I have made new 'friends'. Funny expression but somehow when boating,  people drift in and out of harbours and anchor spots and the 'friend' idea is different. 


Helpfulness all around. Even getting the boat towed for 4,5 hours was almost nice because a great young woman Jess, from blind channel water taxi, towed us with such a good gracious feeling of the water. And we felt safe all the way through even though we had strong current with us. We were going 14 knots at a point. We usually go 5! 


We got a great mechanic from altechdiesel.com and mechanic Len just walked us through and we felt in good hands all the way. 

He was aware that we needed help and got the parts efficiently. New raw water pump and impeller and fan belt. Then put them in and today tested the engine up to running heat so to check that all is ok. 

Prof. Great. 


Campbell river is fine. Superstore. But also some cute restaurants dicks fish and chips by the quathiaski ferry is straight from the fifties. and cafés and bookstore. And the yarn shop! 


So we are stocked up on everything. Our 'guest room' is full right now so we will have to squeeze when the Danes come! 

I am sure that it will all work out fine:) 


So yes. On our way back to blind channel tomorrow with the slack before the currents get too strong going through Seymour narrows. 


http://m.youtube.com/watch?v=6W9PV_s_zF4

Fascinating what they did here. 


And tomorrow we  will have a nice dinner at blind channel  and thank them for their  help getting water taxi going for us when we needed it. 

After that we plan to go northwest to forward harbour and find the broughtons! 


Sorry that the translate does not work on the blog. Internet is not great here so I can not edit the blog much. We can just upload at the moment. 


We are still doing Well. Probably helps to know that this was not our fault. That it was just wear and tear. That nothing worse happened because we stopped and did not keep going and risked that the engine broke down completely. 

We did not damage our boat or other boats. Or people. 


And to be rather safe than sorry. 


And it also helps that we did not have to pay the 1000 dollars for towing. Nor the 1000 dollars for the part and mechanic hours. 


And it was so nice that we did not have visiting  Danes on board! 

So all in all it has been good. 


I have only missed lemon meringue pie. But I am sure it is waiting for me somewhere while in canada. 

And I have had so much fun knitting! 



Kh Barbara 

Rengøring af sumpen

Status fra Campbell River

Pumpen og mekanikeren er ankommet. Pumpen er nu monteret og testet og vi er klar til afgang i morgen tidlig. Vi skal nordpå gennem Seymor Narrows hvor strømmen er op til 14 knob!!
Både med- og modstrøm af den størrelse er ikke godt for vores fartøj. Vi skal være der præcis når strømmen skifter hvilket er 07.30 i morgen tidlig. Det ser ud til at båden nu er klar til at vi drager videre mod vores bestemmelsessted i The Broughtons.

onsdag den 17. juni 2015

Breaking news

Så fik vi dommen. Len fra Altechdiesel var her for at kigge på båden. Han afmonterede pumpehuset indeholdende saltvandspumpen og konstaterde at den var kaput. Han tog den tilbage til firmaet for at genopbygge den. Det viste sig at være umuligt hvorefter at man måtte bestille en ny i Nanaimo som vil komme i morgen. Vi blev bekræftet i vores beslutning gående på at vi bestilte slæbebåd til Campbell River eftersom pumpen kunne været stoppet og motoren brændt sammen, hvilket betyder ca. 15000 CAD. Vores bugsering som forsikringen betaler er ca kr. 5500,- og en ny pumpe plus arbejdsløn er ca kr. 6000,-  Vi håber at pumpen kan monteres i morgen torsdag, så vi kan komme videre nordpå. 

Dent Island cordero Cove :(Campbell river

Farvel til Dent Island gennem medstrøm på op mod 5 knob.  Dvs båden sejler selv ca. 5 knob. Men bliver skubbet gennem vandet af den kraftige strøm så den faktisk flytter sig til den dobbelt hastighed! Ja. Tænk hvis du kørt 80 km. Tim og vinden skubbede dig så du kørte 160! Det er ret fantastisk. Tidevandet bestemmer alt. Næsten. Men meget. Hvornår starter vi om morgenen for at komme til destinationen osv. Heldigvis er Svend en fremragende kaptajn og kan regne det hele ud. Det er dejligt. Vi så nogen forsøge at sejle i modstrømmen og de kom næsten ikke ud af stedet.    En aften for anker ved cordero Cove efter en tre timers sejlads fra Dent Island. Vi så turens første hval i cordero Channel. Kæmpe flot dyr. Der går et gys gennem mig når jeg ser halefinnen vippe op. . En smuk dinghy tur i vores ankerbugt. Dejligt at komme rundt. Mødte søde amerikaner som havde set en søløve ved stedet. Man hører dem før man ser dem. Store tangskove som sælerne legede i. Ørnene fløj over os og skreg lidt. Så smukt. Fik vaskede dinghy og badeplatformen så nu er den også appetitlig. Og så en kold dukkert. Vandet er 15 grader. Det blev ikke en lang svømmetur.    Svend stod op før mig og lyden "hvad er nu det" varslede skidt. Sumpen var fyldt med en sort vand / olie blanding. Fejlfinding viste at det dryppede fra en rusten eroderede sted mellem heat exchanger og impelleren. Ikke godt. Meget lidt godt. Hvis det sprang vil motoren ikke køle og så venter man større skader på motor. Med det farvand der omgiver os med stærk strøm vil vi ikke bruge både uden motor og sejlads i den vind var ikke muligt. Så vi blev slæbt med en vandtaxa fra blind Channel til Campbell river (30 sømil = 60 km. tilbage mod syd) og er nu sikker i havn og venter mekanikerens dom i formiddag.  Trist at standse midt i gode oplevelser. Men godt at det er nu mens Svend og jeg har godt tid og vi ikke har et hold spændte dansker som venter på at komme ombord på en stor turne. Havnen er lige ved en shopping Mall. Den store slags. Og der er spændende butikker og museer i Campbell river. Så det skal nok gå. :) Kh b  http://http://www.discoveryharbourmarina.comcom
 

mandag den 15. juni 2015

Squirrel cove to dent island


Nogle gange må vi knibe os i armen. Er det virkelig mig som oplever dette? 
Har jeg været så heldig? Priviligeret? Ja. 
Tidevandet 4 meters forskel. En smal passage. 4 gange om dagen forandres det helt. Vandet er som en flod. Den ene vej tømmes. 6 timer senere fyldes. Og tømmes. Vandmasserne tonser igennem. Sælerne leger. Svømmer. Spiser. Der er mange 12-15  de plasker  de ligger på ryggen  i strømmen  slår idet med halen. Bare jeg var med.  Aftensmad. Seks retter fra the rapids grill  sidder med Svend og nyder det. Ærtesuppe med krabbesalat. Halibut med mangodressing og aioli (Mayo som den søde australsk tjener kaldte det. Men hun har kun været her i en uge. Hun skal nok lære at Mayo er ikke Mayo but ailoi). Stjernerne blinker  til os. Nye bjerge og nye udsigter. Vi har forkælet os i den grad.og nydt hvert sekund. http://www.dentisland.com  

søndag den 14. juni 2015

Lund til squirrel cove

Der er altid noget hyggeligt når man vender tilbage til de gode steder. Squirrel Cove er en skøn lagune, fint beskyttet fra Desolation  Sounds vind og bølger.
Men denne gang havde vi squirrel Cove næsten for os selv. Kun få andre lå for anker og nød denne smukke cirkel. White Bald engles fløj rundt om os. Vi fik kajakkerne i vandet og det var bare dejligt at komme ned i en kajak igen. Skønne bedstemor kajakker med puder og ryglæn på business class.
Sælerne kiggede nysgerrigt på os. Vi satte dinghyen i vandet og det nye davider system fungerede også fint. Udemærket dinghy . Kombinationen dinghy og kajakker vil give os mange gode oplevelser i løbet af sommeren.
Repareret en slæde på storsejl som Jim havde fortalt var i stykker. Syning gennemført og sejlen op og ned uden problemer.
B tog en kold dukkert og derefter jims nye bruser på badeplatformen. Dejligt. Og så en gin og tonic. Så kører det.
Svend ordnede barbecuen så den er klar til sommerens østers og fisk og hvad vi ellers finder undervejs.
Solnedgang i den smukke lagune. En milliard stjerner. Og sælerne siger god morgen.
S og b  tog fælles kajak morgentur.
Afgang KL 12 til dent Island. Ankomst KL 17 svært at få skibet over 4,5 knob undtagen i medstrøm er den op på 8! Spændende at komme gennem yuculta rapids,

fredag den 12. juni 2015

Secret Cove til lund

Komfortabelt bænket i cafeen Nancys Bakery er det blevet tid til en opdatering.
Vi brugte et par dage på at kigge rundt i båden for at lokalisere alle de ting som blev mig fortalt for et år siden da jeg så båden for første gang. Elektronikken ombord blev afprøvet og indstillet til meter systemet og så var vi klar. Første tur gik tværs over Strait of Georgia og planlagt sådan at vi sejlede lige uden om et aktivt skydeområde, hvor canadierne tester torpedo affyringer !!!!!
Første stop var Secret Cove, en gammel kending, hvor vi dokkede lige bag familiens Kindred Spirit. Torsdag afgang til Lund, ialt 42 sømil hvilket gav en 10 timers arbejdsdag i modvind, kraftig til tider. Indtil nu har vi ikke behøvet GPS, bare altid hold vinden i næsen af båden!!!!
I lund, opkaldt efter Lund i Sverige, fandt vi havnens sidste plads og lagde til i kraftig sidevind.
Barbara fandt en fiskerbåd der netop var ankommet og købte en pose med kæmperejer, frisk fra havet. Hvidløg og chili sammen med pasta gjorde dette til et gourmet måltid.
/SD
Da vi sad og spiste kom to gutter forbi med store plastic poser fyldte med ling cod.
De spurgte om vi vil have noget - B nåede at overveje køleskabets beholdning, men så havde de givet os en pose filletteret fisk - nok til to aftener, og så var de væk. Hvad skylder vi jer? "Ingenting! Have a great evening!" - skønt. så nu er der lagt i fryseren!
/BL

torsdag den 11. juni 2015

Schooner Cove til secret Cove

Vi har nu fået vores egen båd 'summerwine'. Vores hjem for de næste knap tre måneder. Vi er veltilfreds. En dejlig båd. Skøn cockpit. Ikke så meget stuveplads. Men vi finder ud af det. Jeg har slæbt strikketøj korsting maleren og plastic nok til at holde mig i gang. I værste fald må jeg sove med alle mine projekter. :)  I går sejlede vi over fra Vancouver Island til fastlandet og tilbragte den sidste aften med bror Erik og Kathi om bord på kindred spirit. De har haft deres første lange tur på den nye båd og var glad for vejledning. Hyggeligt at følges. Nu tager vi nordpå til Lund som vi husker fra de andre år. Herligt at gense 'vores' steder. 
20 NM gns 5 knob 
 

Gyngehesten

From nanaimo to schooner.eriks båd.  Klik to see the video Kindred spirit.   

tirsdag den 9. juni 2015

Divert til nanaimo pga for meget vind

Vi måtte gå ind til Nanaimo marina pga.kraftig blæst. Vi håber at kunne fortsætte i dag mod Scooner cove hvor vores båd er beliggende. De lover desværre kraftig blæst de næste par dage. Vi vil gå i gang med at klargøre båden de næste to dage.

mandag den 8. juni 2015

SÅDAN fra tugboat Island

Fra Vancouver til Gabriola Island

Klik for at se billeder Vancouver til gabriola Island.



Gyngetur. I kindred spirit.
Kh Barbara / Svend 

Silva Bay area

Her er et par stemningsbilleder fra Silva Bay marina på Gabriola og fra turen dertil.

Geografi

Kære alle  En smule geografi. Vi fløj de 8500 km og landede i Vancouver på vestkysten af Canada ud til Stillehavet 
Min brors båd er i mosquito Creek marina i north Vancouver. Der sov vi fra største nat. 
Næste dag sejlede vi over til Gabriola Island hvor min mor boede i mange år.
Vancouver Island kan du læse mere om her


Lige nu er vi ved den blå prik på kortet. 
I dag sejler vi nordpå til schooner Cove hvor vi stiger ombord på vores boatswap båd summerwine. 
Vi glæder os til at se den og gør den til vores eget. Pakke kufferter ud. Og begynde den næste kapitel  af vores eventyr. 
25 sømil. 3 timer. 


Så ser vi båden Summerwine og flytter ind! 

søndag den 7. juni 2015

!! jeg glemte min ipad!! Afgang og ankomst

Dag 1 Halvvejs til lufthavnen og kaptajnen udbrød 'jeg glemte min ipad'. Med alt navigations software.

Overvejelser om at vende om. Køretid. Huset var låst og alle nøglerne afleverede til Hanne. Hvordan skulle vi i givet fald komme ind hvis vi vendte om?
Skulle nabo Lars sende den til os? Hvad vil det koste?
Og så ideen kom. 'Jeg kan købe en ny og sælge den gamle'.
Så det valgte vi.
Svend var noget slukøret på turen. Men helt glad igen da han stod med din nye iPad air 2.
Der er mange måder at få nye behov der skal opfyldes:)

Dag 2
En lidt hård sejlads over Georgia strait. Men her kommer vi ind i smulte vand ved Gabriola Island og bjergene på fastlandet i baggrunden. Det flotte træ som er godt nok en del af en park. Men for mig vil altid være min mors træ.
Min bror Erik er kaptajnen. Svend er 1. mate og styrer os fint igennem Gabriola passage.


Aftensmad med George. Lamb på grillen. Og til dessert hjemmelavet pistacie ice cream med georges sidste pose brombær. Fantastisk smag.

Kh Barbara / Svend

lørdag den 6. juni 2015

Flyveturen

Over Atlanterhavet og så bliver vi budt velkommen af mount Baker som godtnok ligger lige syd for grænsen til USA.  Vi er nu landet i det land der skal være vores hjem i de næste tre måneder. 

Dag 1

Dag 1 Halvvejs til lufthavnen og kaptajnen  udbrød 'jeg glemte min ipad'. Med alt navigations software. 

Overvejelser om at vende om. Køretid. Huset var låst og alle nøglerne afleverede til Hanne. Hvordan skulle vi i givet fald komme ind hvis vi vendte om? 
Skulle nabo Lars sende den til os? Hvad vil det koste? 
Og så ideen kom. 'Jeg kan købe en ny og sælge den gamle'. 
Så det valgte vi. 
Svend var noget slukøret på turen. Men  helt glad igen da han stod med din nye iPad air 2. 

Der er mange måder at få opfyldt sin gadget behov !