fredag den 7. august 2015

Toba til Octopus Regnvejrsdag i Canada

Så skete det, der ikke var muligt ifølge rejseleder og vejrprofet Svend Donby. Regnen siler med. For at komme til Octopus, skal vi vente på at tidevandet er på slack. Mens vi sejler, siler det ned. Skipper beordrer uldne sokker og varme trøjer til besætningen. Endelig ankommet til Octopus beordres sokkerne af og shortsene på igen. Det er nemlig blevet solskin og tørvejr. Vi forankrer med et meget langt stern-tie. Alle er glade og vi tager dinghien ind til et lille kunstgalleri på en lille ø. Galleriets effekter var emner, der var komponeret af tilfældige gæster. Materialerne var hovedsageligt strandingsgods.
I aften skal vi spise de sidste muslinger fra Mansons Landing. Middagen blev igen tilberedt med stor kærlighed af fru Barbara. Muslinger med bacon og chorizopølser. Dertil pasta, sauce og nybagt brød med smør. Således slutter en hyggelig dag på vandet.
kaj R

Homfray Channel til Toba 04.08 2015

På denne smukke og solrige dag havde Svend donby lovet os en enestående hvalsafari. Det skulle ske ved at sejle gennem homfray channal. Det viste sig at aftale med hvalerne ikke var konfirmeret med aktørerne. Selv uden hvaler , var det en usædvanlig smuk tur. En enkelt sæl lavede et lille show med at baske med halen. Vi er ikke klar over om det er en fangstmetode eller andet.
Vi lander i Toba. Et lille sted, hvor der er plads til 6-7 både. Der bor en lille familie, der får El fra et vandgenereret elværk. Tørken i år har bevirket, at der må indkøbes diesel til at drive et elværk. En af de helt store oplevelser var at vandre op til vandfaldets udspring. En af de andre gæster havde mødt en bjørn med unge.
Efter en dejlig middag sluttedes aftenen med kortspil. Der blev meldt uforholdsvis mange sol-noler. Endelig kunne vi få lov at gå til køjs efter dejlig dag.