onsdag den 12. august 2015
Skønne dage Heriot - Octopus - Von Donop -Mansons
En farvel til Kaj og Lone den 9. August. Og så er vi alene igen. Altid dejligt at kunne dele vores begejstring om dette fantastisk land med andre.
Min bror Erik og familie er i farvandet, med deres båd Kindred Spirit, og vi satte kurs til yndlingsstedet på Octopus Islands i en lille beskyttet bugt.
Dejligt at gense familien.
Næste dag kurs mod Von Donop Inlet! Et sted som jeg ellers har syntes var lidt mørkt og lukkede. Men solen skinnede, nogen vandrede gennem skoven til Squirrel Cove. Jeg tog kajakken for at se om lagunen var til at komme ind i. Men ak. Stadig for meget strøm ved indgangen, næsten et vandfald. Og jeg skulle ikke risikere noget. Så tilbage til båden. Duften af fyretræerne og de varme grannåle var dejligt. Tykt mos på klipperne. Træer som vokser frem fra de mindste spræk i klipperne. Smukt forfald. Og nye skud.
Flot aften og videre næste dag.
Nogle dage er bare flottere end andre. Og denne dag var en af dem.
Vandet var så blankt som glas da vi vågnede. De mange tusinde smukke vandmænd som havde dansede for os aftenen før var forsvundet.
Svend og jeg tog tidligere af sted, de første ud af den lange indsejling. Ikke en vind. Refleksionerne vendte det hele på hovedet, og træerne voksede nede i vandet, sejlbåderne fik master der vibrerede skæve linier nede i vandet, når vi sejlede forbi, med en stille hækbølge.
De gamle døde træer lå gråt og sølv med grene som skelletter.
De grønne træer spejlede sig og vi var omgivet af en vuggende frodighed.
Da vi sejlede ud af udmundingen, åbnede landskabet sig. Bjergene blå. Havet ligeså. Stejlt. Majæstetiske. De små øer nu mørkeblå. Fifty shades of blue.
En hvidhovedet ørn sejlede over os.
Jeg gik tilbage til cockpittet og sagde til svend 'det bliver ikke meget flottere. Det eneste vi mangler nu er at se hvaler'.
Tre sekunder senere råbte svend 'der er hvaler,'
Og så var de der, to pukkelhvaler. De blæste og dasede lidt på overfladen, for så at dykke i fem minutter, og så pustede de ud igen på overfladen. Og vi er så skærpede og så meget opmærksomme på den natur omkring os. Langsomt vendte vi mod syd, og der stod bjergene på vancouver island. Længere væk og svagere blå nuancer.
Videre til Mansons Landing.
Lavvand, smørmuslinger, østers, lege i vandet, kajakker i strøm, svømmeture, og en gåtur til byen.
Aftensmad med de selvogravede frugter fra havet, ganske gratis. Teqila med grapefrugt og is. Plunk hvidvin (fra kassen) ad libitum. Og en solnedgang som spredte sig orange og pink omkring os som belønning.
Jo. En af de meget skønne dage i Desolation Sound.
Kh barb
Min bror Erik og familie er i farvandet, med deres båd Kindred Spirit, og vi satte kurs til yndlingsstedet på Octopus Islands i en lille beskyttet bugt.
Dejligt at gense familien.
Næste dag kurs mod Von Donop Inlet! Et sted som jeg ellers har syntes var lidt mørkt og lukkede. Men solen skinnede, nogen vandrede gennem skoven til Squirrel Cove. Jeg tog kajakken for at se om lagunen var til at komme ind i. Men ak. Stadig for meget strøm ved indgangen, næsten et vandfald. Og jeg skulle ikke risikere noget. Så tilbage til båden. Duften af fyretræerne og de varme grannåle var dejligt. Tykt mos på klipperne. Træer som vokser frem fra de mindste spræk i klipperne. Smukt forfald. Og nye skud.
Flot aften og videre næste dag.
Nogle dage er bare flottere end andre. Og denne dag var en af dem.
Vandet var så blankt som glas da vi vågnede. De mange tusinde smukke vandmænd som havde dansede for os aftenen før var forsvundet.
Svend og jeg tog tidligere af sted, de første ud af den lange indsejling. Ikke en vind. Refleksionerne vendte det hele på hovedet, og træerne voksede nede i vandet, sejlbåderne fik master der vibrerede skæve linier nede i vandet, når vi sejlede forbi, med en stille hækbølge.
De gamle døde træer lå gråt og sølv med grene som skelletter.
De grønne træer spejlede sig og vi var omgivet af en vuggende frodighed.
Da vi sejlede ud af udmundingen, åbnede landskabet sig. Bjergene blå. Havet ligeså. Stejlt. Majæstetiske. De små øer nu mørkeblå. Fifty shades of blue.
En hvidhovedet ørn sejlede over os.
Jeg gik tilbage til cockpittet og sagde til svend 'det bliver ikke meget flottere. Det eneste vi mangler nu er at se hvaler'.
Tre sekunder senere råbte svend 'der er hvaler,'
Og så var de der, to pukkelhvaler. De blæste og dasede lidt på overfladen, for så at dykke i fem minutter, og så pustede de ud igen på overfladen. Og vi er så skærpede og så meget opmærksomme på den natur omkring os. Langsomt vendte vi mod syd, og der stod bjergene på vancouver island. Længere væk og svagere blå nuancer.
Videre til Mansons Landing.
Lavvand, smørmuslinger, østers, lege i vandet, kajakker i strøm, svømmeture, og en gåtur til byen.
Aftensmad med de selvogravede frugter fra havet, ganske gratis. Teqila med grapefrugt og is. Plunk hvidvin (fra kassen) ad libitum. Og en solnedgang som spredte sig orange og pink omkring os som belønning.
Jo. En af de meget skønne dage i Desolation Sound.
Kh barb
Abonner på:
Opslag (Atom)