Solnedgang i Napier bay

30. juni - 5. juli Svends UPDATE

05. Juli Napier Bay til Port McNiel

Vi stod op til det smukkeste vejr og den smukkeste udsigt i Napier. Vi skulle over strædet og der var ingen vind. Turen over forløb rolig indtil Svends gammelmandssyn spottede to hvaler. Vi forfulgte dem og så at det var to pukkelhvaler :-)

Vi er nu ankommet til Port McNiel og er i gang med at proviantere og gøre klar til Kirstens ankomst.
Mad og liquour store. Underligt. Vi bruger lige så mange penge på mad, som vi bruger på vin, øl og andre gode sager. 

4.juli. Nimmo bay til Napier Bay

Well......vi kom ud af Nimmo ved højvande 1620 og fortsatte mod Napier Bay som ligger tæt på Queen Charlotte strædet. Vi fandt en nedlagt logging camp og kastede igen anker midt i paradis. Solnedgange kommer ikke meget smukkere. 

Vi starter ud i morgen 09:00 for at krydse over til Port McNiel hvor Kirsten Grunnet vil ankomme søndag aften. 

3.juli Turnbull cove til Nimmo bay.

Efter en tur til badesøen besluttede vi at drage til Nimmo bay efter opfordring af nogle canadiere der kom til Turnbull. Nimmo er et område med et luksusresort i den ene ende og en lagune i den modsatte. Man kan kun komme derind ved højvande.....ellers er der for mange klipper mm. Vi ankom til tiden hvor højvandet kulminerede og fortsatte forsigtigt....meget forsigtigt ind mod anker pladsen. Det lykkedes og vi smed ankeret på 5 m kurven. Vi er tvunget til at vente til i morgen kl. 16:30 hvor højvandet topper for at komme ud igen. 

02.Juli Jennis Bay til Turnbull Cove

Vi satte igen kursen mod Stuart Narrows som vi ramte præcis på Low slack. Vi satte kursen mod Sullivan Bay marina, hvor vi fik dieseltanken fyldt og et par gode råd om laksefiskeri. Vi prøvede at fiske på vej til Turnbull Cove men fik ikke gjort noget indhug i laksekvoten denne gang. Vel ankommet kastede vi anker nær ved udgangspunktet på en sti, der førte op til en nærliggende ferskvandssø. Førte op er meget korrekt eftersom det var en mindre bjergkam der skulle forceres. Efter opturen var der dømt badning i søen der er et par grader varmere end havet vi pt. Sejler rundt i (15-18 grader)

Vi mødte her et par canadiere der sejlede rundt i en MALØ sejlbåd, hvilket er et særsyn herovre. Vi blev inviteret over og de er gået i tænkeboks mht. et eventuelt bådbytte. De har sejlet to måneder i Sverige og Danmark i forbindelse med købet af båden ab værft

01.juli Port McNiel til Jennis Bay

01. Juli er jo Canada Day så Barbara startede jo med at afsynge OH CANADA som er deres uofficielle nationalsang (God save the Queen Er jo deres officielle). Jeg kan roligt sige at jeg aldrig har hørt noget lignende :-)

Queen Charlotte Strait viste sig i dag fra sin bedste side. Næsten ingen vind og store områder med havblik. Vi gik efter et sted i Drury Inlet på den anden side hvilket gjorde at vi skulle igennem Stuart Narrows. Det gør man kun ved Slack dvs.det tidspunkt hvor strømmen skifter fra flod til ebbe eller omvendt. Vi kom dog også igennem og gik efter Richmond Bay, som en af vore bøger havde anbefalet. Der var dog desværre i mellemtiden bygget et floathome så vi måtte drage videre til Jennis Bay hvor vi ankrede op for natten. 

SD

30 juni. Echo Bay til Port McNiel

Vi satte endnu en gang kursen mod Port McNiel og vores mekaniker ven Graham. Vi var tvunget til at krydse Queen Charlotte Strait i hård vind på ca 15 m/s. Barbara havde en aftale med en tandlæge i Alert Bay hvor hun blev sat af og jeg fortsatte til Port McNiel. Pga tidspunktet var der selvfølgelig modstrøm og modvind, hvilket gjorde at farten var max 2,8 knob. Vel ankommet blev Graham tilkaldt og fandt at forbindelsen til starter solenoiden var defekt. Han udførte igen mirakler og fik det fikset til trods for at startermotoren selvfølgelig sad gemt et sted uden access paneler. Barbara dukkede op kort efter med færgen fra Alert Bay. Dommen var rodbehandling snarest og i mellemtiden en pencillin kur. Vi er i gang med at arrangere dette forskellige steder på østkysten af Vancouver Island, således at det passer med tidspunkter for vores ankommende gæster. 

Pierres Echo Bay lodge

Ankom fredag den 26.juni og skulle blive i to dage. Der var to grunde til dette: årets første Happy Hour og helstegt pattegris om lørdagen. Stedet er, som alle de andre,utroligt smukt beliggende. Man gør meget for at folk skal "socialize" hvilket kommer til udtryk bl.a. med fælles Happy Hour. Griseaftenen er noget helt specielt her. En kæmpe grill med rotor er skænket til stedet af en sejlklub i USA. Pierre selv står ved grillen assisteret af havnemesteren, MIKE, som er tidligere Navigatør i flyvevåbnet. Alle kommer med en lille ret, som placeres på et bord til fælles afbenyttelse. Efter en kort bordbøn trækkes der lod om rækkefølgen til spisning. 

SD