mandag den 3. august 2015

Sejlads med Barb og Svend 2.08 2015

Efter en rigtig god nats søvn, var det tid til at sige farvel til Barbaras famile. Nu skulle det gode skib Summer Wine føre os til Squirrel Cove. Squirrel Cove er et lille sted, der er ejet af en lokal indianerstamme. Denne søndag var der et marked, som fik os til at planlægge en lille shopping-tur. På turen derom lader den kompetente kaptajn Donby en af sine gæster tage roret. Dejlig fornemmelse at navigere i så smukke omgivelser.
Her vil jeg lige skyde ind, at vi på hele vores tur kun har mødt hjælpsomhed og venlighed fra de canadiere, vi har mødt.
Denne formiddag skulle vi opleve, at der også i paradis findes slanger.
På et tidspunkt skal vi passere en hutigtgående motorbåd, der har vigepligt for os. I stedet for at vige for , sejler han lige foran os med mere end 20 knob. Pludseligt opdager vi, at han har en dinghy på slæb mere end 50 m. Efter sig . For at undgå kollision lykkes det os vige ved en hurtig drejning op i vinden . Alle ombord var noget rystede. En efterfølgende båd havde nærvær nok til at tage navnet på misdæderen.(goon-squad) det betyder enten skruebrækker en form for kriminelle!! Altså tror vi ikke på at bådens adfærd var helt tilfældig!
Nå men vi nåede frem til Squirrel Cove. pigerne fik end da nogen tid til at gå mellem de 3 boder, dér var. Der blev lavet en aftale med en indianer, Kenn, om en figur , der skulle være færdig til næste dag.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar