søndag den 23. august 2015

Opsummering på den sidste tid i Canada

Bloggen har desværre mistet sine gode skribenter og vi må derfor selv forsøge at redegøre for den sidste tid her i Canada. Barbara blev udlånt som gast til svoger Erik på hans båd eftersom besætningen var sygeramt ( brækket fod ). Barbara hjalp med at sejle båden til Vancouver...en strækning på to dage. SD måtte derfor sejle alene i Summer Wine fra Lund til mødestedet i Secret Cove via Pender Harbour. Turen til sidstnævnte destination blev noget af en gyngetur. Vejrudsigten havde kun lovet ca. 10 m/s sidst på dagen men hvor det viste sig at der blev 15-17 m/s på den sidste del af turen i Malaspina Strædet. På et tidspunkt blev bølgerne så store at den forreste del af båden røg så meget i vejret at vandet fossede ind via badeplatformen agter og SD stod pludseligt med fødderne i vand !!!!!
Turen dagen efter til Secret cove for at møde Barbara forløb uden problemer.
Eftersom der ikke var plads i marinaen måtte vi søge til en nærliggende lagune kaldet Smugglers Cove. Det var et meget positivt bekendtskab og vi blev der da også i tre dage.
Vi forsøgte derefter at finde at sted på Lasquity og Jeddadiah hvor vi endeligt fandt et rigtigt godt sted i False Bay. Herefter gik turen til Tribune Bay på øen Hornby......et dejligt sted som var værd at gense. I byen er der et lille samfund befolket af hovedsageligt gamle hippier, der har nulstillet uret til engang i tresserne.
Pga varsel om vind besøgte vi den nærliggende Deep Bay hvor der kun var plads til os ved at lægge os uden på en motorbåd.......lidt usædvanligt over here.
Turen gik videre mod Henry Bay.......endnu en perle på Denman island
Her blev vi igen et par dage hvorefter vi vil sætte kurs mod Hornby igen men denne gang i en lille lokal marina.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar