Cortes Island natural food Coop
søndag den 19. juli 2015
16-18juli Heriot Bay Marina
16-18juli Heriot Bay Marina
Vi tilbragte et par dage i marinaen mest pga blæsten. Der var tid til lidt update af bloggen og til diverse opgaver med at checke skibet. De gamle mænd i havnen blev holdt i gang af diverse bådflytninger. De unge havneassistenter har ikke helt styr på parkeringen af både. Et besøg af en familie fra Holte blev der også tid til. De havde set Danebrog i masten og måtte lige spørge hvem vi var.
18-19 juli Heriot Bay til Mansons landing
Blæsten havde lagt sig og vi satte kursen mod vores yndlingssted Mansons Landing.
Der var lavvande da vi ankom og vi gik i gang med at indsamle østers og clams ( en velsmagende canadisk musling)
Østers ligger på overfladen mens der må graves lidt efter clams. De er der dog i store mængder så det betyder ikke noget. Om aftenen skulle der spises seafood efter at SD havde kæmpet en brav kamp med at åbne de 15 østers.......de gi'r sig ikke frivilligt.
http://canadasejlads2015.blogspot.dk
Vi tilbragte et par dage i marinaen mest pga blæsten. Der var tid til lidt update af bloggen og til diverse opgaver med at checke skibet. De gamle mænd i havnen blev holdt i gang af diverse bådflytninger. De unge havneassistenter har ikke helt styr på parkeringen af både. Et besøg af en familie fra Holte blev der også tid til. De havde set Danebrog i masten og måtte lige spørge hvem vi var.
18-19 juli Heriot Bay til Mansons landing
Blæsten havde lagt sig og vi satte kursen mod vores yndlingssted Mansons Landing.
Der var lavvande da vi ankom og vi gik i gang med at indsamle østers og clams ( en velsmagende canadisk musling)
Østers ligger på overfladen mens der må graves lidt efter clams. De er der dog i store mængder så det betyder ikke noget. Om aftenen skulle der spises seafood efter at SD havde kæmpet en brav kamp med at åbne de 15 østers.......de gi'r sig ikke frivilligt.
http://canadasejlads2015.blogspot.dk
lørdag den 18. juli 2015
fredag den 17. juli 2015
torsdag den 16. juli 2015
16. Juli 2015 Farvel til Kirsten
Så kom dagen hvor vores letmatros Kirsten skulle rejse videre til Vancouver. Vemodigt at se hende pakke taskerne og drage videre.
Dejligt at blive fyldt med de mange gode oplevelser vi har haft sammen. Skønt at dele vores begejstring for det smukke canada med Kirsten. Og dejligt at glæde os til at dele minderne sammen hjemme i Danmark.
Tandlægen var nænsomt og hvor er det dejligt at blive behandlet af en person som man har tillid til. Det hjalp at tanden var isoleret fra resten af munden med en blå latex dækken. Det gjorde at alt vand, luft, rester og hvad der ellers flyder rundt, holdt sig foran denne dækken. Og jeg havde aldrig fornemmelsen af at blive overproppet med redskaber, suger, for meget vand, luft. Dejligt. Nu begynder nakken at rette sig ud igen. Og med lidt ibuprofen og antibiotika skal jeg nok klare strabadserne.
Vi tog en taxa over Quadra Island til Quathinaski Cove. 10 minutter færgetur var vi i Campbell River hvor Kirsten fandt en bus til Nanaimo. Færge derfra videre til Vancouver. Nu er den gode kvinde ved et vandrehjem i downtown Vancouver.
Jeg gik og gik til min tandlæge aftale og var ved at komme for sent. Så jeg mødte svedende og stønnende. Heldigvis var tandlægen også forsinket. Og efter 3 timer var jeg færdig med at få rodbehandlet 4 kanaler på min kindtand. Prisen. 1250$X 5,5kr! Over 6000kr!
Tandlægen var nænsomt og hvor er det dejligt at blive behandlet af en person som man har tillid til. Det hjalp at tanden var isoleret fra resten af munden med en blå latex dækken. Det gjorde at alt vand, luft, rester og hvad der ellers flyder rundt, holdt sig foran denne dækken. Og jeg havde aldrig fornemmelsen af at blive overproppet med redskaber, suger, for meget vand, luft. Dejligt. Nu begynder nakken at rette sig ud igen. Og med lidt ibuprofen og antibiotika skal jeg nok klare strabadserne.
Efter tandlægen gik jeg de 2 km. tilbage til downtown Campbell River og fik købt et par små investeringer til båden. Stegepande, vinglas, osv.. Og rimelig mat fandt jeg færgen 'hjem' igen.
Svend har været huslig. Mere tøjvask. Vand på båden. Og en dejlig aftensmad blev serveret da fruen kom hjem. Tak ;)
Vi drager af sted i morgen til en lille bugt med mange østers og muslinger. Vinden lægger sig og der er udsigt til mange dage ved 25 grader.
Rettelse: Der er meget vind så vi snupper en dag med i havn. Helrigt sted her. Meget lidt internet i havn, men der er heldigvis en cafe så vi kan skrive til jer alle og forsøge os med telefon på Viber og Skype.
onsdag den 15. juli 2015
15.7.2015 Mansons Landing til Heriot Bay
15.7.2015 Mansons landing til Heriot Bay
Vi var lige vågnet, og sad med søvn i øjnene og en kop kaffe i hånden oppe i cockpittet, da vi så Al komme tøffende i sin dinghy. Han sagde ja til en kop kaffe, og spurgte så, om vi havde lyst til at komme over på deres båd til pandekager.
Vi var ikke sene til at sige ja, og da vi havde fået ordentligt tøj på, roede vi over til en dejlig pandekage-morgenmad på Hot Topic.
Skøn start på dagen
Bagefter blev Barb og jeg roet i land, og vi gik den 25 minutters tur op til den lille by som er basen i Mansons Landing. Det er et lille samfund som for en stor dels vedkommende består af gamle hippier. Der er en ro og tilbagelænethed over området, og det er vældig sjovt at opleve det. Der ligger en lille cafe og bageri, hvor vi købte en kop kaffe og fik internet. Vi var der ved 11 tiden om formiddagen, og der var allerede godt besøgt. Der sad ældre lokale langskæggede mænd i arbejdstøj, der sad unge piger i shorts og spillede guitar og sang, der sad et par ældre damer og fik en kage, og så sad der Barb og jeg.
Bagefter gik vi ind i den lille boghandel, som har et unikt udvalg af lokale bøger, og som er velbesøgt.
På den anden side af cafeen er der en cooperativ helsekostbutik, som er meget velassorteret. Vi købte et frisktbagt olivenbrød, som vi tog med ombord.
Vi havde lovet skipper, at være tilbage omkring KL 13, og det var vi. Han var faktisk allerede bekymret, for der hang nogle sorte skyer ude over Vancouver Island, som han mente godt kunne give noget vind.
Der fik han ret i, for turen over til Heriot Bay blev noget af det mest urolige vi har oplevet, mens jeg har været ombord.
Svend meldte, at vinden var oppe på 24 knob, så det gyngede godt undervejs.
Vi nåede Heriot Bay ligesom den lokale færge var gået ud. Det var vi glade for, da den ligger til med maskinen kørende, og derfor laver en kraftig turbulens , som kan gøre det meget svært at gå ind i havnen.
Vi har været i bad og vi har fået vasket tøj.
Da det er min sidste aften ombord, havde vi besluttet at gå op på den lille, men lækre restaurant, og spise. Vi fik et kongemåltid, med tre skønne retter.
Vi har tidligere på aftenen talt med det ældre ægtepar som ligger lige overfor os, og de har problemer. De havde været oppe i Wiaitt Bay og været på trekking i land, og der var konen gledet på den stejle skrænt og brækket benet. De skal så til læge i Campbell River i morgen, og det er også der hvor Barb og jeg skal hen. Barb skal til tandlæge, og jeg skal videre med bus mod Vancouver. Vi har så aftalt med det ældre ægtepar, at vi sammen vil tage en taxa til Quathinaski Cove hvor færgen går mod Campbell River.
Kh Kirsten
15. Juli 2015 fra Octopus Islands til Mansons Land
Hvilken dag!
Inden vi nåede frem til Mansons Landing i dag, blev Barb ringet op af Al og Kathy. Det er et par som de lavede boatswap med sidste sommer, og som jo så havde sejlet rundt i Danmark. De havde fulgt med på bloggen, og havde derfor en ide om, hvor vi var, og de ankom så en times tid efter os til Mansons Landing.
Vi bød dem på aftensmad, og det blev en super hyggelig aften. Hvor vi snakkede lidt om hvor de havde sejlet i Danmark, og hvor vi havde sejlet i Canada. Et meget hyggeligt par, som var nemme at snakke med. Vi talte om Danmark og de havde læst bogen 'The year of living Danishly' af Helen Russell. Her fortælles der om julefrokoster, stearinlys, og mange af danskernes andre spændende vaner. Sjovt at se danskere gennem andres øjne.
Kh Kirsten
Vi tog af sted i det skønneste vejr, og da vi havde passeret igennem det smalle stræde ved Beazleys Passage, hvor sælerne lå og dasede på klipperne, satte vi alle sejl op. Det var en herlig fornemmelse, og vi hægtede de tre andre sejlbåde af, som også var med fra Octopus Islands. Skipper synes det var skønt, at vi fik dem lagt bag os så hurtigt. Et stykke ude i Hoskyn Channel fik vi øje på to spækhuggere. Det var et flot syn, med deres spidse rygfinner, som skød op ad vandet, og deres små blås med jævne mellemrum. De svømmer mere i overfladen end de andre hvaler vi har set, så vi fik et flot show.
Næsten hver dag, ser vi sæler, og på denne tur så vi også en kæmpe flok, som lå og nød solen på en lille klippe. Vi ønskede dem held og lykke med at få besøg af spækhuggerne.
Da vi ankom til Mansons Landing, sejlede vi ind i gummibåden, og samlede alle de østers vi kunne spise. Der er et område inde bag ved, en slags nor, og mens vi samlede østers var det næsten tørlagt.
Der gik flere andre som os, og samlede aftensmaden ind. Derefter sejlede vi tilbage til båden, og ventede på tidevandet. Da det så var godt på vej ind i noret, tog vi tilbage. Tog redningsveste på, og lavede "body river rafting" i tidsvandsbølgen. Det var virkelig sjovt. Man kunne bare få fart på, problemet var så efterhånden at få stoppet igen. For selv om der ikke var ret dybt, var strømmen virkelig kraftig.
Der gik flere andre som os, og samlede aftensmaden ind. Derefter sejlede vi tilbage til båden, og ventede på tidevandet. Da det så var godt på vej ind i noret, tog vi tilbage. Tog redningsveste på, og lavede "body river rafting" i tidsvandsbølgen. Det var virkelig sjovt. Man kunne bare få fart på, problemet var så efterhånden at få stoppet igen. For selv om der ikke var ret dybt, var strømmen virkelig kraftig.
Inden vi nåede frem til Mansons Landing i dag, blev Barb ringet op af Al og Kathy. Det er et par som de lavede boatswap med sidste sommer, og som jo så havde sejlet rundt i Danmark. De havde fulgt med på bloggen, og havde derfor en ide om, hvor vi var, og de ankom så en times tid efter os til Mansons Landing.
Vi bød dem på aftensmad, og det blev en super hyggelig aften. Hvor vi snakkede lidt om hvor de havde sejlet i Danmark, og hvor vi havde sejlet i Canada. Et meget hyggeligt par, som var nemme at snakke med. Vi talte om Danmark og de havde læst bogen 'The year of living Danishly' af Helen Russell. Her fortælles der om julefrokoster, stearinlys, og mange af danskernes andre spændende vaner. Sjovt at se danskere gennem andres øjne.
Kh Kirsten
tirsdag den 14. juli 2015
14.7.2015 Fra Blind Channel til Octopus Island
Svend hævder at nu er The Pacific High kommet tilbage for at blive. Det betød at vi havde den smukkeste solrige morgenstund, og resten af dagen var varm og stille. Vi havde ellers forberedt os på en del vind ude i Johnstone Strait, og vi satte sejl, men vinden gav os ikke meget, og på nogle tidspunkter havde vi næsten fornemmelsen af at vi bakkede. Det ellers så urolige og strømfyldte Johnstone Strait, viste sig fra sin smukkeste side. Mange steder, lå der så meget træ i vandet, så det var som at sejle i kævlesuppe.
Da vi passerede Sonora Island, besluttede skipper, at vi skulle sejle inden om en lille ø, og helt tæt på Sonora Island for at komme op i Okisolio Channel. Pludselig ser vi en stor sort bjørn gå inde på stranden, vi var vel 50 meter fra den. Mageløst. Den gik stille og roligt hen ad stranden, og forsvandt så op i skoven.
Vi sejlede videre op ad Okisolio, og nød solen og det fantastiske landskab. Nu er vi kommet ned i Desolation Sound, og der er flere både.
På et tidspunkt skulle vi igennem en smal passage der hedder Upper Rapids, det var ligesom at sejle i en centrifuge, så skipper drejede ind i Owen Bay, hvor vi lå i en time og ventede på "slack water". Det er tilstanden midt mellem flod og ebbe, som gjorde passagen sejlbar.
Målet for dagen, var bugten ved Octopus Island. Et meget smukt sted, hvor vi ankrede op ved 16 tiden. Barbara satte kajakken i vandet, og tog en tur rundt mellem de mange små øer. Skipper tog et meget koldt havbad, og jeg holdt vagt. Det er nok at se til, som letmatros.
I nat ved fire-tiden hørte vi en ulv hyle oppe i skoven. Og mens vi spiste vores æg og bacon til morgen, blev vi underholdt af et par hejrer, som fiskede rundt om båden, og kæmpede lidt om reviret.
Det er igen en smuk og solrig morgen, og vi er nu på vej mod Mansons Landing, hvor vi også vil ankre op.
Kh Kirsten
Fra Lagoon Cove til Blind Channel
Fra Lagoon Cove til Blind Channel
Dagen startede med at der kom en lokal kvinde i en lille motorbåd, og solgte det dejligste friskbagte brød. Vi købte både brød og kager. Kvinden bor omme på den anden side af øen, alene i et hus. Hun ernærer sig ved at strikke og ved at bage brød og sælge det, til bådene i den lille havn i Lagoon Cove
Det var vores første hele dag i regnvejr. Vi havde 9 timers sejltid foran os, og vi skulle ud i Johnstone Strait, og forventede både blæst og stærk strøm. Vi passerede en lille slæbebåd, dog med store muskler, den havde to kæmpe containerpramme på slæb.Det var nu ikke så slemt med blæsten ude i strædet. Senere da vi havde passeret Tuna Point, satte vi sejl. Det gav noget søgang, og pludselig fløj grønsager og bøger rundt nede i salonen. Jeg gik ned for at redde det vigtigste, og Barbara var helt sikker på, at det allervigtigste var den meget flotte frugttærte vi havde købt om morgenen. Hun lå på køjen og læste på det tidspunkt, og mente at det sikreste sted for tærten, var inde hos hende på køjen. Det var skipper og jeg nu lidt i tvivl om :)
Den sidste time inden vi kom ind i Blind Channel var der pludselig tæt tåge helt nede i øjenhøjde. Samtidig var der kraftige "whirl pools", på grund af strømmen og tidevandet. Her om bord blev de kaldt vaskemaskiner. Barb og jeg blev beordret til at holde vagt i hver sin side, da der fortsat kommer kæmpe træstammer flydende, og vi jo også kunne risikere at møde et modgående skib. Meget flot, og lidt nervepirrende tur.
Fremme i Blind Channels lille hyggelige og meget ordentlige havn, bestilte vi bord, på deres restaurant. Der er 8 huse her. Alle sammen meget flotte og med blomster, og alt er ryddet op og klippet sirligt. Det er en tysk familie i flere generationer som driver stedet. Og der var helt tydeligt "ordnung" overalt.
Vi fik noget dejligt mad, og fik hilst på flere af de andre sejlere som vi havde mødt tidligere.
Kirsten.
Dagen startede med at der kom en lokal kvinde i en lille motorbåd, og solgte det dejligste friskbagte brød. Vi købte både brød og kager. Kvinden bor omme på den anden side af øen, alene i et hus. Hun ernærer sig ved at strikke og ved at bage brød og sælge det, til bådene i den lille havn i Lagoon Cove
Det var vores første hele dag i regnvejr. Vi havde 9 timers sejltid foran os, og vi skulle ud i Johnstone Strait, og forventede både blæst og stærk strøm. Vi passerede en lille slæbebåd, dog med store muskler, den havde to kæmpe containerpramme på slæb.Det var nu ikke så slemt med blæsten ude i strædet. Senere da vi havde passeret Tuna Point, satte vi sejl. Det gav noget søgang, og pludselig fløj grønsager og bøger rundt nede i salonen. Jeg gik ned for at redde det vigtigste, og Barbara var helt sikker på, at det allervigtigste var den meget flotte frugttærte vi havde købt om morgenen. Hun lå på køjen og læste på det tidspunkt, og mente at det sikreste sted for tærten, var inde hos hende på køjen. Det var skipper og jeg nu lidt i tvivl om :)
Den sidste time inden vi kom ind i Blind Channel var der pludselig tæt tåge helt nede i øjenhøjde. Samtidig var der kraftige "whirl pools", på grund af strømmen og tidevandet. Her om bord blev de kaldt vaskemaskiner. Barb og jeg blev beordret til at holde vagt i hver sin side, da der fortsat kommer kæmpe træstammer flydende, og vi jo også kunne risikere at møde et modgående skib. Meget flot, og lidt nervepirrende tur.
Fremme i Blind Channels lille hyggelige og meget ordentlige havn, bestilte vi bord, på deres restaurant. Der er 8 huse her. Alle sammen meget flotte og med blomster, og alt er ryddet op og klippet sirligt. Det er en tysk familie i flere generationer som driver stedet. Og der var helt tydeligt "ordnung" overalt.
Vi fik noget dejligt mad, og fik hilst på flere af de andre sejlere som vi havde mødt tidligere.
Kirsten.
mandag den 13. juli 2015
Kwatsi til lagoon
Vi forlod Kwatsi Bay I regnvejr her til morgen. Igen en fantastisk tur. På vej gennem Tribune Channel sejlede vi ret tæt på land, vel ca 10 meter, og der var 180 meter dybt. Det er bare et landskab der vil noget.
Efter en times tid var der pludselig en lille pukkelhval meget tæt på båden. Det er et syn, det er svært at blive træt af.
Inden vi nåede frem til Lagoon Cove havde vi lidt vanskeligt sejlads, som skulle klares. Vi skulle igennem The Blow Hole, som er meget smalt og har ret uroligt vand. Skipper Svend klarede det, men gasterne skulle holde øje med hver sin side, både i forhold til drivende træstammer og i forhold til klipper.
Vel fremme ved Lagoon Cove var det tydeligvis lidt svært for ejeren og hendes ansatte, at finde ud af hvem der bestemte. Først fik vi besked om at gå helt ind til broen, og så fik vi kontraordrer, så løsnede vi fortøjningerne igen, og så skulle vi alligevel helt ind.
Nå, men vi fik bunket vand, og det er af den gode klare slags, for de har egen kilde her. Det er langt fra alle steder de har det. Vi har også været i bad. Eller der vil sige Svend og jeg har. Da Barbara skulle i bad, var der kun koldt vand, så hun venter til i morgen. Kl. 17 var der den obligatoriske Happy Hour, som går ud på, at alle både der er i havnen (i dette tilfælde 9 stk.) mødes under et halvtag, og alle har en lille tappas med, som så bliver stillet i midten til fri afbenyttelse. Man har også selv et glas vin med til sig selv.
I dag havde Summerwine medbragt kiks med chilisauce og ost. De var vældigt populære. Men der kan være alt mellem himmel og jord, fra friskkogte rejer til saltstænger.
Lige da vi var ankommet, blev vi modtaget af John (ud over Jean og bestyreren), Johns båd ligger lidt længere henne end vores, og han ville gerne snakke. Han er maskiningeniør og har en del samarbejde med danske firmaer. Han fortalte at han og hans kone i 2017 skal sejle i deres sejlbåd fra Seattle til New Zealand. Da vi senere sad på vores båd og slog mave efter aftensmaden, kom han pludselig og tilbød os friskkogte "clams".
Efter en times tid var der pludselig en lille pukkelhval meget tæt på båden. Det er et syn, det er svært at blive træt af.
Inden vi nåede frem til Lagoon Cove havde vi lidt vanskeligt sejlads, som skulle klares. Vi skulle igennem The Blow Hole, som er meget smalt og har ret uroligt vand. Skipper Svend klarede det, men gasterne skulle holde øje med hver sin side, både i forhold til drivende træstammer og i forhold til klipper.
Vel fremme ved Lagoon Cove var det tydeligvis lidt svært for ejeren og hendes ansatte, at finde ud af hvem der bestemte. Først fik vi besked om at gå helt ind til broen, og så fik vi kontraordrer, så løsnede vi fortøjningerne igen, og så skulle vi alligevel helt ind.
Jean som ejer stedet er en dame på 79, som blev enke for et års tid siden. Det var hendes mand som altid havde stået for den lille havn, og nu vidste hun så ikke hvad hun skulle stille op, og hyrede en bestyrer. Tilsyneladende, kan hun så ikke lade være med at blande sig, så indkommende både, får altid to forskellige beskeder. En fra bestyreren, og en fra Jean.
Nå, men vi fik bunket vand, og det er af den gode klare slags, for de har egen kilde her. Det er langt fra alle steder de har det. Vi har også været i bad. Eller der vil sige Svend og jeg har. Da Barbara skulle i bad, var der kun koldt vand, så hun venter til i morgen. Kl. 17 var der den obligatoriske Happy Hour, som går ud på, at alle både der er i havnen (i dette tilfælde 9 stk.) mødes under et halvtag, og alle har en lille tappas med, som så bliver stillet i midten til fri afbenyttelse. Man har også selv et glas vin med til sig selv.
I dag havde Summerwine medbragt kiks med chilisauce og ost. De var vældigt populære. Men der kan være alt mellem himmel og jord, fra friskkogte rejer til saltstænger.
I dag var der oven i købet levende musik. Der var både en countrysanger og en operasanger. Fed oplevelse.
Lige da vi var ankommet, blev vi modtaget af John (ud over Jean og bestyreren), Johns båd ligger lidt længere henne end vores, og han ville gerne snakke. Han er maskiningeniør og har en del samarbejde med danske firmaer. Han fortalte at han og hans kone i 2017 skal sejle i deres sejlbåd fra Seattle til New Zealand. Da vi senere sad på vores båd og slog mave efter aftensmaden, kom han pludselig og tilbød os friskkogte "clams".
Det var en lækkerbisken som vi ikke kunne sige nej til. De er fanget nede ved Isabel Bay, som efter sigende skulle være det bedste sted at fange muslinger. Ví spurgte selvfølgelig hvordan han kunne opbevare dem, da det er et stykke syd herfra. Han sagde at han havde 5 frysere ombord i den store motorbåd, de er sejlende i hertil. Og så fortalte han i øvrigt, at de kommer de friskfangede muslinger i et dynebetræk, og hænger ned i vandet, og så hver gang det er tidevandsskift, så fodrer de dem med havregryn, og sætter dem ned igen. På den måde er der ingen sand i.
Herligt at møde så umiddelbare og imødekommende mennesker som John, og en masse andre canadiere.
Lige nu sidder skipper og frue og ser på den kommende rute. Det skulle jo gerne passe med at vi kan opleve, alle de fede steder, og alligevel ikke behøve at sejle mere en højst 30 sømil om dagen. Og så skal vi nå frem til Barbaras tandlægeaftale i Campbell River.
Kh Kirsten
fredag den 10. juli 2015
10 juli Echo Bay til Kwatsi Bay
Efter endnu en fantastisk aften med Prime Rib dinner med tilbehør måtte vi forlade Echo bay og sige farvel til vores venner som vi havde fået under vores ophold. Vi sejlede til Kwatsi bay for igen at hilse på venner og vise stedet til Kirsten.
Den blå himmel. Det blå hav. De grønne træer. Og alle farverne imellem. Som Kirsten sagde her kunne de godt optage filmen 'the fifty shades of green'. Og jeg kan kun give hende ret. Den smukke brede tribune channel åbnede sig for os. Bjerge op til alle sider. Vi har før set delfiner her men ak. De holdt pause fra turister i dag.
Vi beundrede de stejle bjerge og klipper som stod så skarpt imod træer og havet.
Vandfaldet som hedder Lacy falls (blonde vandfald) var næsten helt tør. Så hedder den nu Lazy falls.
Ankom fint til Anka og Max ved Kwatsi bay. Dejligt gensyn. Og gamle Jim, som trak os da vi havde start problemer, mødte os ved kajen. Gensynsglæden er stor.
Vandretur op til et andet vandfald som må være smukt når der er vand i, i dag var det et stille smukt vandfald i det mørke stille skov med bregner og træer som vokser imellem de kæmpe træstubber de minder os om de træer som en gang var.
Happy hour med medbragt appetizers. Vores var lidt doven. Kiks, pepperoni og ost. Kedeligt i forhold til de mange smukke platte med røget laks, tun mousse, røget skinke med chilli sauce og mange andre lækkerier.
En lækker aften ombord på båden. Vi ser regn i vejrudsigten og lukker ned for natten.
Se evt. Mere om kwatsi bay her.
Kh Barb.
Billeder et par dage.
Letmatrosen har styr på det.
Igen smukke bjerge og fantastisk hav.
Whale watcher.
De bedste hilsener fra os i Canada
torsdag den 9. juli 2015
Napier til Echo Bay
9 juli. Waddington til Echo Bay
07 juli Napier til Turnbull cove
Vi vågnede til blå himmel og havblik. Skipper kom med kaffe, for at få os op. Vi skulle have gummibåden op, og Svend skulle have afmonteret agtergrillens gasflaske. Der var nok at gøre, jeg skulle også have aftenens bolledej gjort klar og sat i ovnen.
Barb havde travlt nede om læ, for der var ret godt salg i hendes smykker i den lille butik i Echo Bay, som vi skulle tilbage til i eftermiddag. Så hun var i gang med at fremstille nye fantastiske kunstværker.
Jeg fik lov til at stå ved roret, både mens skipper tog ankeret op, og hele vejen til Echo Bay. Der var meget at holde øje med, både kortplotteren, Ipad programmet navionigs og landskabet. Det var sjovt.
Da vi kunne se ind til Echo Bay kaldte Svend dem over VHF radioen. Vi fik at vide at vi kunne lægge os lige foran havnemesterens hus.
Alle husene her ligger på tømmerflåder, og det er et rigtigt hyggeligt sted. Hen på eftermiddagen, gik vi over og besøgte Billy Proctor, som er forfatter og har lavet et lille museum med ting han han fundet på stranden, gennem et helt liv. Han ved en masse om de gamle skovhuggeres og fiskeres liv. En spændende mand. Han talte ligesom en guldgraver i en gammel film.
Da vi kom tilbage, var der dømt bad. Det første brusebad siden i søndags. Så det var en fornøjelse.
Så tog vi rent tøj på og gik til grillarrangement oppe i den lille restaurant. Vi er så mætte, at vi ikke kan rokke med ørene, efter en kæmpe skive prime rib, med en masse tilbehør.
Det er sjovt at snakke med de andre, som også er kommet hertil. Der er en del amerikanere, men primært canadiere, fra hele landet. Alle vil gerne snakke, og høre hvad der bringer os herover.
Nu er det ved at mørkne, og vi er ved at være trætte.
Vi startede ud fra Napier og sejlede næsten ind i et par delfiner der var ude efter morgenmad. De to ombordværende damer havde fundet et råd mod hestefluerne som skulle afprøves. De indsmurte de blottede kropsdele i eddike, hvilket skulle afskrække fluerne. De lugtede som syltede agurger og fik derfor tilnavnet The Pickles Sisters. Fluerne var ikke helt så imponeret så det optimale våben fluesmækkeren måtte igen findes frem. Ved ankomsten til Turnbull var der afgang til gåtur og badning i ferskvandssøen der lå i nærheden.
08 juli Turnbull til Waddington bay
Godt at kaptajnen havde en instrument rating eftersom der var skyer i øjenhøjde ved afgang om morgenen. Der var ikkeandre der var ude så tidlig så turen forløb uden at møde nogen. Tågen/skyerne forsvinder helt ved ca. 1030 tiden og afløses af blå himmel. Vi stoppede lige ind ved Echo bay for at bekræfte vores reservationer til torsdag. Ligeledes skulle Barbara lige se hvor begejstrede folk var blevet for hendes efterladte smykker i butikken.......og det var meget positivt. Vi fortsatte til Waddington bay og fik vores gummibåd i vandet. Her lykkedes det Svend at få gang i motoren efter en frustrerende dag i går med ovennævnte motor. Kirsten har lagt dej til i morgen så der er dømt nybagte boller til morgenkaffen.
Sd
søndag den 5. juli 2015
Abonner på:
Opslag (Atom)